Why this Blog?

Vi har ved hjælp af den didaktiske loop-model opstillet vores samskabelsesprojekt. 

Teknik

Vi vil anvende vores computere og en IPad, så vi kan bruge programmet ‘Puppet Pals’. Programmet er et relevant digitalt redskab i vores billedkulturelle verden. Vi bruger programmet for at få større kendskab til IPad’ens digitale muligheder men også til selve redigeringsprocessen. På den måde kan vi skabe fortællingen om Steven the Springbok i et billedligt univers, så børnene kan se deres historie komme til live. Igennem ‘Puppet Pals’ får børnene lov til at lege med fortællingen og inkorporer egne tegninger, stemmer, billeder med mere.

Udover det, vil vi bruge vores blog www.steventhespringbok.blogspot.comtil at kommunikere med børnene fra børnehjemmet og den pædagogstuderende fra VIA, vi har kontakt til i Sydafrika.

Vi vil tage højde for hvis deres digitale ressourcer er få, da brugen af digitale medier ikke er vores tema i samskabelsesprojektet. De digitale medier skal derimod bruges som en sjov og kreativ fortolkningsmulighed af deres fortælling.

Tema

Vores samskabelsesprojekt foregår i samarbejde med et børnehjem i Sydafrika. Ud fra dette har vi valgt at tage udgangspunkt i læreplanstemaet: “Kultur, æstetik og fællesskab”, hvor vi blandt andet kommer ind og berører børnefællesskaber, dannelse og børneperspektiver samt leg. På baggrund af dette, har vi valgt at vores overordnet tema er: Identitetsdannelse i børnefællesskaber. Den måde vi har valgt at arbejde med dette tema, er igennem historiefortælling, mere præcist genren fabel. En fabel beskrives som en belærende genre med en tydelig morale. En fabel indeholder typisk dyr, som man tillægger menneskelige egenskaber, som fx at kunne tale, regne, læse mm. (Den Store Danske, 2014). I vores fortælling møder vi Steven the Springbok, som møder forskellige dyr på hans rejse og samtidig gennemgår en følelsesmæssig udvikling. Vi har valgt at tage udgangspunkt i historiefortælling fordi: “Små børn fortæller historier for at skabe en fornemmelse af selv, blive en del af kulturen, prøve at forstå deres omverden, løse problemer, håndtere følelser og skabe venskaber”. (Smidt, 2013). 

Vi finder det relevant at arbejde med identitetsdannelse samt børnefællesskaber, da vi mener at det er vigtigt at vide hvem man selv er, for at kunne agere i det samfund, man lever i.  William James redegører for, at vores identitet er processuel og relationel. Han mener at selvet bliver påvirket af både materielle genstande, sociale faktorer og refleksive elementer. (Bank, 2014). Dette vil vi bestræbe os på at inkorporere i vores samskabelsesprojekt. De materielle genstande kommer til udtryk i form af de kreative tiltag, hvor børnene får lov til at tegne, male, klippe/klistre som en del af historiefortællingen. Det refleksive element, er selve fortællingen. Vi håber på, at når børnene ser og lytter til fortællingen, at der vil opstå en refleksion hos dem, samt når de selv er med til at udarbejde næste del af fortællingen. De sociale faktorer kommer til udtryk ved, at børnene i fællesskab skal digte videre på fortællingen. Vi tager forbehold for, at vores målgruppe kan have forskellige ressourcer og kompetencer at bidrage med. På baggrund af dette, har vi valgt at der skal være flere muligheder, for at digte videre på historien, da det ikke er en forudsætning, at man skal kunne læse og skrive, men at man også kan udtrykke sig igennem tegninger, billeder, lyd og video.Det betyder at alle børnene kan være aktivt deltagende, fordi alles kompetencer bliver tilgodeset, og det er derfor med til at fremme børnefællesskabet. På baggrund af dette, mener vi at det har relevans for vores projekt ligeledes at redegøre for børnefællesskaber.  

Børnefællesskaber vælger vi at definere som noget “fælles” der bliver skabt. Det er altså ikke noget som bare ér, men er derimod en proces som flere personer skaber sammen og denne proces er altid dynamisk. (Højholt, Larsen & Stanek, 2007). Al leg, dannelse og læring sker i samspil med andre børn. Der skal være plads til, at det enkle barn både kan være aktivt deltagende og vise initiativ, samtidig med at fællesskabet skaber rum til alle, og på den måde kan skabe nye relationer. (EMU, 2018). Det er det vi håber på, at kunne fremme, med vores fortælling.

Ramme

Vi starter historien om Steven the Springbok, hvorefter vi lægger op til at børnene digter videre. Denne proces kommer til at gentage sig, hvor vi til sidst sender en afslutning. Vi opfordrer til, at børnene meget gerne må lave tegninger af dyr eller baggrunde, som vi kan bruge i historien. Vi tager forbehold for, at det muligvis ikke kan lade sig gøre, hvis dette er tilfældet, laver vi det selv. Hvis de har mulighed for det, laver de den nye del i Puppet Pals. Hvis de ikke har, sender de deres fortælling og tegninger til os, og så vi laver derefter filmen. Som hjælp, sender vi nogle guidelines til dem, i forhold til, hvad der videre kan ske i historien. Vores del af filmen skal vare fem minutter hvorimod den del de laver, skal vare maksimum to minutter. 

Vi har en ide om hvordan filmen kan afslutte. Det går op for Steven the Springbok, i hans søgen på sin familie og venner, at vi alle er forskellige både af udseende og personlighed. Steven the Springbok føler sig bange og alene i starten. Men som han møder nye dyr på sin vej finder han ud af, at selvom et førstehåndsindtryk af et nyt dyr kan virke skræmmende, kan der stadig være nogle ting de har til fælles. Håbet med dette er, at vi kan få dannet en parallel med børnehjemmet i Sydafrika, da de står i den samme situation. Vi stræber ikke efter at målgruppen skal konfronteres med sorg, men derimod at de har noget at være fælles om. Vi har ikke alle de samme forudsætninger, men oftest er der et fælles tredje. (B. Madsen, 2015) i mødet med den “fremmede”.

For os, er selve processen det vigtigste. Selvom vi har et produkt, som vi skal have lavet, så er det ikke vigtigt for os hvordan det kommer til at se ud, men at børnenes leg med historien bliver en sjov proces og at de får stimuleret deres kreativitet. Vi er nysgerrige på; Hvordan de arbejder med samskabelsen af produktet. Hvordan vil de fortsætte historien? Tager historien en drejning, vi ikke havde set komme? Ved hjælp af medbestemmelse, er målgruppen selv med til at skabe en sjov og kreativ proces i samskabelsesprojektet. 

Æstetik og kreativitet 

I vores samskabelsesprojekt vil vi skabe en samlet og afrundet æstetisk formning af et forløb med en begyndelse, en midte og en slutning og med et plot, der får fremstillingen til at hænge sammen. Vores venSteven the Springbok skal hjælpe os med at skabe et kreativt rum igennem historiefortælling, hvor børnene får lov til at bruge deres fantasi og udtrykke sig æstetisk ved at tegne, male, fortælle og lave Puppet Pals-film. 

Fiktion er en stor del af børns oplevelsesverden. De bruger det, når de leger, og fiktion er derved "lige så livsvigtig som bevægelse, musik eller naturoplevelser". (Wrigley & Mors, s.24). Fiktion giver plads til at kunne videregive vigtige eller følsomme emner på en anden måde, end hvis man skulle snakke om det i daglig tale. 

Vi bruger historiefortælling som et vigtigt pædagogisk værktøj, da det kan hjælpe børn med at tilgodese deres følelsesliv, kreativitet og behov for at lufte fantasien og bruge billedsprog. (Rasmussen, 2005). Når børn digter, lader som om og bruger fortællinger, er det alt sammen med til at "bygge scenarier" til deres lege. Det er igennem disse lege, at børn kan sætte sig i andres sted, og finde ud af at tingene kunne være anderledes, end de egentlig er. Disse lege af fiktion kan også være en måde, hvorpå man forholder sig til sit liv og den verden, man lever i. (Wrigley & Mors, 2007).

Vi håber at børnene vil føle deres bidrag som noget værdifuldt, at deres selvopfattelse vil være, at de er dygtige og at børnene vil se hinanden som interessante medspillere. (Wrigley & Mors, 2007). Børnenes sociale kompetencer bliver styrket i de dialoger, der opstår ved at lave en fortælling. Det giver også børnene en mulighed for at blive en del af et demokratisk fællesskab samt at være sammen om noget på tværs af alder og interesser. (Jensen, Eiersted & Andersen). Vi håber også at dette samskabelsesprojekt vil styrke børnenes lyst og tiltro til at kunne udtrykke deres tanker, følelser og personlige ideer.

Kultur

Vi vil gerne skabe en positiv mediekultur, hvor både børn og voksne kan være med. Vi vil i samspil med målgruppen, bruge de digitale medier til både leg og læring. Vi mener ikke at medierne skal fylde for meget i hverdagen, men med for eksempel IPads, har vi mulighed for at skabe læringsmiljøer, hvor målgruppen kan gøre sig erfaringer, med at bruge teknologi til at forholde sig til verden omkring sig. Erfaringer som kan give målgruppen vigtige kompetencer i at anvende digitale medier til at bearbejde oplevelser, kultur og handlinger. (Frydendahl, 2015).

IPads skal være frit tilgængelige for målgruppen. På den måde lærer målgruppen også selv at tage valg og lære i processen og søge inspiration hos hinanden.  Det er vigtigt at vi selv som pædagoger er nysgerrige omkring de digitale medier, da det er vores rolle at formilde samt komme med ideer eller emner som målgruppen kan udforske og søge viden om. 

Når målgruppen er med til at bearbejde og selv er med i processen af “medieproduktet”, kan det opfattes som skabelse af ny viden, der kan kommunikeres mellem mennesker. Målgruppen tilhører forskellige sociale og situationsafhængige sammenhænge, som sætter rammerne for deres æstetiske erfaringer. De erfaringer målgruppen får sker inden for mange fællesskaber blandt andet i den digitale verden. (Letnes, 2007).

Samfundet og vores livsvilkår forandrer sig hele tiden, og digitaliseringen påvirker os både privat og offentligt. Denne udvikling viser sig i hverdagen, hvor de digitale medier påvirker den måde, vi møder verden på, og hvordan verden møder os. Dette udfordrer den pædagogiske dannelsesopgave, hvor begrebet digital dannelse er aktuelt i arbejdet med at ruste børn og unge bedst muligt til at begå sig på digitale medier. (Frydendahl 2015).

Litteraturliste

Bank, M. (2014). Narrative teorier. I: Køppe, S. & Dammeyer, J (red.), Personligheds psykologi – En grundbog om personlighed og subjektivitet(s.256-257). København: Hans Reitzels forlag. 

Den store danske. (2014). Fabel. Lokaliseret den 28/8, 2019 på: http://denstoredanske.dk/Livsstil,_sport_og_fritid/Folketro_og_folkemindevidenskab/fabel

EMU. (2018), Den styrkede pædagogiske læreplan. Lokaliseret den 28/8, 2019 på: https://emu.dk/dagtilbud/en-paedagogisk-laereplan/den-styrkede-paedagogiske-laereplan-rammer-og-indhold

Frydendahl, J. Aa. (2015). Digital dannelse og multimodale læreprocesser i dagtilbud (s. 87-105). I: Digital pædagogik. Systime profession

Højholt, C., Larsen, M., Stanek, A (2007). Børnefællesskaber - om de andres børns betydning (s.32). København: Forlaget Børn & Unge 

Jensen, M., V, Eiersted, M, Andersen, R., M., B. (2015). Indledning.Soneff, S.E, Yates, A.H. (Red). I:Digitale børnefællesskaber - leg og læring med digitale medier i vuggestue og børnehave. Frederikshavn: Dafolo      

Letnes, M (2007) Legende læring med digitale medier – Multimodale forløb for dagtilbud (26-28) København: Akademisk forlag

Madsen, B. (2015). Professionel kommunikation i pædagogiske kontekster (s. 492-513). I: Gravesen, T.G. (red.) (2015) Pædagogik –Introduktion til pædagogens grundfaglighed. Systime Profession.

Rasmussen, B. Ida. (2005). Børn & Unge. Lokaliseret den 26/8, 2019 på: http://www.boernogunge.dk/internet/boernogunge.nsf/0/212BA9F39CA34659C1256FDB00344543?opendocument

Smidt, S. (2013). Fortælling, at skabe historier. I: Bruner og små børns læring: en introduktion (…). København: Hans Reitzels forlag.

Wrigley, J.M., Niels, M. (2007). Børn og fortællinger.Aarhus: Klim forlag.